< Åben menu

Sporstatus d. 16/3 2018


Vi får rigtig mange spørgsmål til sporets status efter det noget usædvanlige forårsvejr. Esben har været en tur på sporet, så vi vil forsøge at komme med vores bedste bud med forbehold for det noget omskiftelige vejr…

Omskifteligt er nok det der betegner vejret og forholdene bedst lige nu. Vi har haft rigtig flot vejr med sol de fleste dage, men tøvejret har ikke fået ordenligt fat, så sporene er lige pt. en blanding af at være rigtig gode og det næste øjeblik rigtig spændende… Dvs. at der er stræk med frosthård jord og godt greb og rundt i det næste sving kan der ligge blank is.

Esben og co. har arbejdet hårdt på at dræne huller og få så meget vand væk fra sporet som muligt i de få øjeblikke, hvor der ikke har været for meget frost i jorden. I dag åbner de en sektion i Kollerup som i længere tid har været spærret pga. fældning.

Så en opsummering må være at sporet er farbart, men pas på jer selv derude og regn ikke med at slå nogle Stravatider i denne weekend! Har man et sæt pigdæk liggende i gemmerne er det nok meget godt at medbringe dem.