< Åben menu

D-MTBing 1

Herunder kan du finde information om første niveau, D-MTBing 1.

Datoer for D-MTBing 1 kursus i 2025

  • 1.-2. marts + 22.-23. marts
  • 31. marts til 3. april
  • 10.-13. november

Tilmelding og betaling foregår via DGI.

Evt. spørgsmål om kurset sendes til Esben på ehk@slettestrand.dk

Hvis du ønsker overnatning ifm. kurset eller tilkøbe af ekstra forplejning, kan du booke dette ved at kontakte os på mail@slettestrand.dk. 

Målgruppe

Niveau 1 henvender sig til foreningsmedlemmer, der gerne vil guide eller undervise på og i mountainbike på basisniveau. Ydermere henvender kurset sig til personer, der gerne vil arbejde professionelt som instruktør/guide på grønne og blå spor iht. OnTrail standard indenfor Danmarks grænser.
Kurset kan ses som kompetencegivende til undervisning i grundlæggende mountainbikekørsel i idrætsundervisning på folkeskoler, efterskoler, højskoler samt i ungdomsskoler.

Kompetencer/mål

Efter kurset skal deltagerne være i stand til at:

  • Guide og instruere på grønne og blå spor i Danmark iht. OnTrail standarden.
  • Planlægge og afholde en simpel mountainbikeaktivitet/klubtræning.
  • Formidle basisteknikker, herunder undervisning i position og bremseteknik mm.

Adgangskrav

Der er følgende krav til deltagerne før der gives adgang til kurset. Deltageren skal:

  • Have overskud (fysisk, teknisk og mentalt) på grønne og blå spor i Danmark iht. OnTrail standard.
  • Have et gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis (bestået eller opdateret inden for de sidste to år og inden eksamen).
  • Skal være fyldt 16 år.
  • Kan kunne lave de mest gængse reparationer på MTB, herunder skifte en slange, samle en kæde, justere gear.
  • Opfylde givne egenfærdighedskrav (fremvise en stabil grundposition, dynamisk kørestil, fartregulere ift. underlag).

Nødvendigt grej

I forbindelse med kurset skal deltageren medbringe følgende:

  • Rygsæk med førstehjælpsgrej, ekstra tøj, pumpe, slange, dækjern, multitool, kædeled, mindre reservedele.
  • Funktionel mountainbike.
  • Intakt og godkendt hjelm.
  • Passende beklædning ift. vejret.
  • Evt. computer/papir.

Indhold

  • UV-timer: 36 timer. I alt 4 dage inklusiv eksamen.
  • Selvstudie: Førstehjælpskursus på 8 timer
  • Eksamen: 1 dag.

I undervisningen arbejder vi blandt med teknikker på cyklen, formidling og læring, risikovurdering og sikkerhedsskabende handlinger og andet relevant, når du som instruktør og guide skal planlægge og gennemføre sikre, givende og motiverende MTB-aktiviteter.