Sporstatus d. 19/2 2016
Egentlig ret godt, men med årstidens undtagelser.
Frosten er gået af overfladen og der kom oven i købet lidt slud, som lige skulle tø og dermed give lidt ekstra væde til sporet. Generelt er sporene dog ganske fine, men variationen er blevet noget større, som det fremgår af billedet. Vi har stadig nogle få, kortere stræk, hvor der er vand og vi har nogle korte stræk, med en mudret overflade. Ellers er sporene ret fine og bestemt et besøg værd.
Husk, at du i receptionen på Feriecenter Slettestrand kan købe året Sporkalender. Overskuddet fra denne går ubeskåret til vores sporarbejde og de værktøjer, vi bruger, når vi vedligeholder sporene.
Venlig hilsen
Esben H. Kronborg