< Åben menu

Mountainbikekurser

Hos Mountainbike Slettestrand får du professionel mountainbike instruktion tilpasset dig og dine behov. Vores uddannede mountainbikeinstruktører står klar til at hjælpe dig med at rykke dine grænser på cyklen – hvad enten du er nybegynder, øvet eller eliterytter.

Mountainbike kurser med uddannede instruktører

Vores mountainbike team består af 2 faste mountainbike instruktører plus et hold af eksterne instruktører, der alle har som minimum D-MTBing 2 certificering samt flere års erfaring i at undervise i MTB. Du kan derfor være trygge i, at din instruktører ved hvad de laver og kan levere sikker og professionel tekniktræning af høj kvalitet. Vi bygger vores undervisning på erfaring og løbende sparring instruktørerne imellem. Men vi har ligeledes fokus på konstant fornyelse og på at følge med i den nyeste teori og praksis inden for MTB.

MTB instruktion tilpasset dine behov

Vi underviser alle typer af ryttere lige fra nybegyndere til eliteryttere, ligesom vi har fokus på og erfaring med både XC, trail/enduro og maraton. Langt de fleste kurser afholdes på vores teknikbane, som vi selv har opført med det formål at skabe et sjovt og intensivt træningsområde for ryttere på alle niveauer. Vi kan dog også finde på at rykke undervisningen ud på sporene i Svinkløv Plantage, hvis vi føler det passer bedre til dine behov. Undervisning foregår primært som privat undervisning, enten én til én eller som en privat gruppe, f.eks. en vennegruppe, cykelklub eller kollegaer på tur. I ferieperioderne tilbyder vi desuden fælles undervisning i form af åbent teknikhold til både voksne og børn – hold øje med vores aktivitetsprogram for kommende datoer.

Hvilket mountainbike kursus er bedste til mig?

Du kan læse mere om de forskellige kurser samt se priser via de ovenstående links. Der er mulighed for mountainbike udlejning i forbindelse med et kursus til fordelagtige priser.

Mountainbike kursus med overnatning

Vil du virkelig rykke dine grænser og evner på mountainbike, anbefaler vi, at du kombinere dit mountainbike kursus med en eller flere overnatninger på Feriecenter Slettestrand, hvor du kan supplere kurset med ekstra tid til at øve teknikken på de fantastiske spor i Svinkløv Plantage. Har du mulighed for at hive en hverdag eller to ud af kalenderen tilbyder vi et hverdags teknikophold for 2. Passer det ikke lige med et ophold i hverdagen, er der også mulighed for at bestille et mountainbike ophold med tilkøb af MTB kursus.

Hør mere om mulighederne for MTB kursus

Har du behov for sparring eller vejledning i forhold til mountainbike kursus er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk.