< Åben menu

Mountainbike Instruktørkursus

Vi har mange års erfaring med at uddanne mountainbike instruktører for cykelklubber, foreninger, skoler, kommunale væresteder og private. Senest har vi været med til at udvikle den første officielle certificering af MTB instruktører i Danmark under den europæiske certificering, EO-MTBing.

Alle vores instruktører på Feriecenter Slettestrand er certificerede MTB-undervisere og -guider. Vores instruktør Esben H. Kronborg har desuden taget den internationale uddannelse EO-MTBing og er ovenikøbet en af de få certificerede undervisere i EO-MTBing – det vil sige uddannet til at undervise andre instruktører og guider.

Hvis du allerede er mountainbike instruktør/guide eller kunne tænke dig at opnå kompetencer inden for dette område, kan du vælge mellem to retninger:

  • Uddannelsen D-MTBing, som er et uddannelsesforløb, hvor du opnår en certificering som MTB instruktør og -guide.
  • Et instruktørkursus uden certificering, hvor du får masser af god viden, sparring og redskaber med hjem.

Du kan læse mere om begge retninger herunder…

MTB instruktør uddannelse, hvor du opnår certificering

D-MTBing uddannelsen ejes i Danmark af DGI, men er en del af den internationale EO-MTBing. Uddannelsen er delt op i tre niveauer:

  • Første niveau, D-MTBing1, tager 4 dage.
  • Niveau 2, D-MTBing2, tager 9 dage.
  • Hvis behov og lysten er til det, kan du også tage det tredje niveau, EO-MTBing. Dette er en i mange europæriske lande godkendt uddannelse, som gør det muligt for dig at arbejde proffessionelt som guide og instruktør – også i lande som Frankrig og Schweiz og i stor højde og i ukendt terræn.

Vidste du…??

D-MTBing står for Dansk Mountain Bike instruktør guide.
EO-MTBing står for European Organisation of Mountain Bike Instructor-Guides

Kurser for mountainbike instruktører

Fungerer du allerede som instruktør i regi af arbejde eller i klub, kan du sagtens have brug for sparring eller opkvalificering inden for mindre eller større emner. Eller måske har jeres klub bare brug for at få alle instruktører afsted på kursus, hvor vi sammensætter et program lige efter jeres ønsker og behov – evt. I forbindelse med en hyggelig weekendtur, hvor klubbens ildsjæle får lidt igen for deres store indsats i det daglige.

Kontakt os

Har du behov for hjælp eller rådgivning omkring, hvilken retning vil passe bedst til dig og dine behov, så tøv ikke med at kontakte Esben for en uforpligtende snak om mulighederne på ehk@slettestrand.dk.