Mountainbike ferie
Skal du på mountainbike ferie, på træningsophold, på hyggetur med drengene, pigerne eller familien og kan du simpelthen ikke forstille dig en federe ferie end cyklen bag på bilen og så derudaf? Så er vi ret sikre på, at vi har de perfekte rammer for dig!
MTB Slettestrand er en del af Feriecenter Slettestrand. Vi gør alt, hvad vi kan, for at du skal føle dig velkommen og have de optimale rammer for en god mountainbike ferie. Du har mulighed for at bo enten i ferieboligerne på selve Feriecenter Slettestrand eller på vores mountainbike camp, Den Gamle Smedje, som er indrettet helt specifikt til mountainbike-klubber eller større grupper. Uanset hvad du vælger, må du selvfølgelig tage dit kæreste eje – din cykel – med i ferieboligen, så den står trygt og sikkert i løbet af din ferie!
Vi tilbyder rimelige priser inklusiv lækker, sund mad, adgang til svømmehal, sauna, fitnesscenter og en række faciliteter til dig og din cykel.
Book din mountainbike ferie i Slettestrand
Vi tilbyder to opholdspakker, som er specifikt tiltænkte vores mountainbike gæster, og der begge inkluderer undervisning med vores certificerede MTB instruktører:
MTB ophold
2-3 overnatning inkl. helpension og gratis deltagelse i et 2½ timers åbent MTB hold. Tilbydes udvalgte weekender i løbet af sæsonen.
Hverdags teknikophold
1-2 overnatninger inkl. helpension og MTB teknikkursus tilpasset dine behov. Tilbydes mandag-torsdag fra uge 9-46, dog ekskl. helligdage og skoleferier.
Du er selvfølgelig også velkommen til at leje en feriebolig eller komme på weekendophold og køre en tur i skoven på egen hånd.
Mountainbike faciliteter i Slettestrand
- 35 km opmærkede MTB-spor
- Mountainbike teknikbane (v. Den gamle Smedje)
- Mountainbike udlejning
- Cykelvask
- Cykelværksted
- Salg af reservedele
- Mulighed for tilkøb af teknikkursus, guidede MTB ture m.m.
Læs mere om Feriecenter Slettestrands øvrige faciliteter her!