Guidede MTB Ture
Hvis du er på udkig efter en helt unik oplevelse på cyklen, kan du booke en guidet MTB tur med en af vores uddannede instruktører.
Vores instruktører kender hver en afkrog af ikke bare Slettestrand, men også kystområderne langt til begge sider, hvor mulighederne på to hjul er virkelig mange og oplevelserne af helt unik karakter. Derfor kan vi tilbyde guidede ture fra 2 timer og op til hele dage.
En guidet tur på MTB, tilpasset dine ønsker
Sporene og måden vi kører på, kan enten tage karakter af god gammeldags langturs-MTB eller mere trail og teknisk orienteret cykling. Instruktøren tilpasser selvfølgelig turen efter deltagernes niveau og ønsker. Der er mulighed for at tilkøbe lækker forplejning undervejs, som vi nyder ude i vildmarken. Dertil kan turen suppleres med hyggelig After Trail i Slettestrand – det kan være alt fra afslapning i vores lækre varmtvandsbassin og sauna, til madlavning på Madsmedjen, en tur i vildmarkskaret og meget andet…
Internationalt certificerede MTB-guides
Det er enormt vigtigt for os, at du kan føle dig trygge, når du bevæger dig ud på cyklen med en af vores MTB instruktører og -guides. Derfor tilbyder vi, som et af de ganske få steder i Danmark, MTB-guider og instruktører med den danske uddannelse og certificering, D-MTBing, som er udviklet under den europæiske certificering, EO-MTBing.
Det ser vi som din garanti, at din MTB guide ved hvad de laver og kan levere en sikker og professionel guidet tur af høj kvalitet.
Læs mere om certificering her: eo-mtbing.eu.
Priser på guidede MTB ture
Guide pr. time, boende: 735,-
Guide pr. time, ikke-boende: 845,-
Tilkøb af cykeludlejning
Vi tilbyder specielle priser på udlejning af vores MTB cykler i forbindelse med en guidet tur. Cyklen skal returneres umiddelbart efter turen. Ønsker du at bruge cyklen i resten af dagen, er det vores almindelige cykeludlejningspriser, der gælder.
Pris pr. cykel inkl. hjelm som tilkøb til en guidet tur: 150,-
Alle priser er gældende indtil d. 31/12 2024.
OBS! Vi tillader os at holde lukket i en periode henover vinteren, hvor der ikke er mulighed for mountainbikekursus – læs mere og se vores aktuelle åbningstider her.
Book din guidede MTB tur
Kontakt os på tlf. 9821 7044 eller skriv til mail@slettestrand.dk.
Se også vores Guidet Vildmarkstur på MTB, der tilbydes som event på udvalgte datoer, men kan også bookes som privat arrangement til grupper.