< Åben menu

Vildmarkstur på MTB – efterår

4.-6. oktober 2024

Kom med på en weekend, hvor naturen sætter rammerne for store og nære oplevelser på mountainbiken, omkring bålet og i fællesskabet. 


Tilmeld dig Vildmarksweekend på MTB i Slettestrand!

Vildmarksweekend på MTB er vores helt eget koncept, der er opstået fordi det lige præcis er sådan vi allerhelst selv vil tilbringe oplevelsesrige dage på mountainbiken og i naturen. Som deltager kan du se frem til vild natur, vilde spor og vild mad!

Vi skal opleve den Nordjyske vildmark på mountainbike, lave lækker bålmad – og forkæle os selv efter en lang dag på cyklen med vild wellness og god mad. I løbet af weekenden skal vi smage på gode lokale råvarer, når vi i fællesskab tilbereder lækker mad over åben ild. Dette event ligger om efteråret, der byder på flere mørke timer og koldere vejr – men det er jo også svampesæson! Vi skruer op for livsnydelsen og sørge for at der også er tid til hygge omkring bålet, i saunaen og vildmarkskaret, så de mørke timer hurtigt bliver det, du ser frem til. Når det så er sagt, er højdepunktet for weekenden helt klart langturen lørdag, hvor vi skal igennem noget af den vildeste, smukkeste og mest øde natur vi har i Danmark.

Lejren er placeret ved Madsmedjen, hvor der vil være en Lavvu, eller noget andet spændende, til overnatning. Det er også muligt at sove indendørs* og lade op til den lange tur på cyklen i en rigtig seng.

Så tag med os på en helt unik naturoplevelse i den vilde, nordjyske natur. Din Vildmarksweekend på MTB i Slettestrand vil helt sikkert være et eventyr, du aldrig vil glemme.

* Ved overnatning indendørs vil det være i feriebolig sammen med andre deltagere. Vi gør opmærksom på, at du kan komme til at dele soveværelse med andre deltagere såfremt der er mange, der gerne vil overnatte indendørs. Du får dog i alle tilfælde egen senge.

Priser og tilmelding

Fra DKK 2.845,- pr. person

Prisen er forudsat at man bor min. 3 personer i en lejlighed (alle deltagere får eget soverum). Kommer I to personer og ønsker egen lejlighed er der et tillæg på 225,-/person.

Prisen er inklusive:

  • 2 eventyrlige overnatninger i det fri
  • Uddannet og lokalkendt MTB guide med på alle cykelture
  • Øvrige aktiviteter, som f.eks. saunagus, vildmarkskar, sanketur, pizzalavning osv.
  • Alle måltider fra fredag aften til og med frokost søndag
  • Fri adgang til alle faciliteter, herunder varmtvandsbassin, sauna og vildmarkskar, teknikbane, cykelvask og -værksted med videre.

Det er muligt at forlænge weekenden med en ekstra overnatning fra torsdag til fredag! Kontakt receptionen på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk for booking.

Tilmelding

Find din ønskede dato i kalenderen herunder for at komme i gang med tilmeldingen!

Har du et gavekort til Feriecenter Slettestrand?

Du kan sagtens bruge dit gavekort til online tilmelding af et eller flere events. Inden du tilmelder dig, skal vi bede dig kontakte os på mail@slettestrand.dk med dit gavekort ID – så sender vi dig instruktioner om, hvordan du anvender dit gavekort!

Praktisk information

Program

Herunder er et vejledende program. Det endelige program tilpasses den årstid, hvor vi skal afsted, ligesom der tages forbehold for ændringer som følge af vejr og gode idéer!

Fredag

  • Ankomst i Slettestrand
  • Kort cykeltur med fokus på at sanke urter og andet godt til aftensmaden.
  • Opsætning af lejrpladsen, fælles tilberedning af en lækker middag over bål
  • Lejrhygge ved bålpladsen og røverhistorier.

Lørdag

  • Morgenmad og evt. pakke lejren sammen.
  • Weekendens højdepunkt: Langtur i den nordjyske vildmark! Turen er på ca. 60-65 km og består af en god kombination af grusveje, skovveje, stier og lidt på stranden. Der vil også være ufremkommelige passager, hvor vi skal bære cyklerne. Vi er afsted hele dagen og tilpasser tempoet så alle kan være med. Det er dog vigtigt at du ved du kan holde til at cykle en hel dag i roligt tempo.
  • Ankomst til Slettestrand/Madsmedjen, hvor der venter os en kop kaffe og hjemmebagt kage samt mulighed for et varmt bad.
  • Aftensmad i Madsmedjen eller i Restaurant Slettestrand (afhængig af årstiden)
  • Vild wellness, afslapning og hygge.

Søndag

  • Morgenmad
  • Cykeltur i området omkring Slettestrand.
  • Frokost på buffet i restauranten. Vi siger tak for en fantastisk weekend sammen.

Pakkeliste

… det, du måske kunne glemme eller overse:

  • Sovepose og underlag til årstiden – vi sørger for telt, lavvu, hængekøje eller lign. samt ekstra tæpper og skind.
  • Godt cykeltøj til årstiden
  • Varmt tøj til aftenhyggen rundt om bålet
  • Pandelampe
  • Regn- og/eller vindtæt jakke
  • Vigtige ting til langturen lørdag: cykelvenlig taske, ekstra slange, geardrop, pumpe, minimum 1 liter vand
  • Badetøj og ekstra håndklæde

Tilmelding til Vildmarks weekend på MTB

Klik her

 

Afbestillingsbetingelser

  • Sker afbestilling mere end 30 dage før ankomstdato betales DKK 300 pr. lejlighed i gebyr.
  • Sker afbestilling mellem 30 og 2 dage før ankomstdato betales 50% af opholdets fulde pris.
  • Sker afbestilling mindre end 48 timer før ankomstdato betales opholdets fulde pris.

Vi gør opmærksom på, at vi kun fuldfører weekendens fulde program ved min. 8 deltagere. I det utænkelige tilfælde at vi ikke kan samle 8 personer, tilpasser vi programmet efter de tilmeldte deltagere og skal selvfølgelig nok informere jer herom i god tid inden turen.

Inspirationsbilleder fra Vildmarksweekend på MTB, oktober 2021

Se flere billeder fra weekenden på vores Facebook side.

Fotokredit: Kristian Skjødt