< Åben menu

Vildmarksweekend på mountainbike

25.-27. oktober 2019

Kom med på tur gennem den danske vildmark på mountainbike! Vi har sammensat de bedste guidede ture, fundet de hyggeligste lejrpladser og hentet de bedste, lokale råvarer hjem til en helt unik naturoplevelse i den vilde, nordjyske natur.


Program

Fredag
14.00-16.30: Ankomst.
Tasker og sovepose afleveres i receptionen ved ankomst.

16.30: Vi mødes omklædte og med cyklerne i gården foran receptionen. Her venter der en bus, som fragter alle mand ud i den danske vildmark vest for Slettestrand! Bussen stopper et stykke fra lejrpladsen, hvorfra der cykles det sidste stykke til lejrpladsen. Overnatning fredag aften foregår i Lavvu – vi sørger for underlag og ekstra tæpper.

Lørdag
Vi tilbereder og spiser morgenmad ved lejren. Herefter cykler vi samlet eller i 2 grupper videre. På vores vej skal vi sanke af naturens spisekammer, cykle fede spor og opleve den smukke og vilde natur! Frokosten tager vi på farten. Lørdag cykler vi mellem 45 og 70 kilometer afhængigt af deltagernes form og ønsker. Der bliver altså god mulighed for at vælge til eller fra undervejs.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores nye lejrplads. Her skal vi tilberede lækker mad og hygge os, i vildmarkskar og svedhytte.
Lørdag aften er der mulighed for at sove indendørs for dem, der har lyst til det.

Søndag
Vi tilbereder og spiser morgenmad ved lejren. Herefter cykler vi en guidet tur i områderne øst for Slettestrand. Søndag cykler vi mellem 20 og 30 kilometer afhængigt af deltagernes form og ønsker. Efter cykelturen er der sauna, svømmehal og afslapning i Havbadehuset.

Kl. 13.00 Slutter vi weekenden af med frokostbuffet i Slettestrand.

Afhængigt af antal deltagere vil, der være en eller to guider på – vi garanterer max. 12 personer per guide. Er I en mindre flok, er det også muligt at få gps-filer på ruterne og selv finde vej gennem landskabet! Morgen- og aftensmad tilberedes sammen med Kresten fra Madsmedjen. Frokosten lørdag spises på farten og søndag slutter vi af med frokostbuffet i Slettestrand.

Pakkeliste

  • Sovepose til sæsonen (underlag, hvis du har det).
  • Funktionel MTB og hjelm (kan lejes hele weekenden for 285,-).
  • 2 cykelflasker eller rygsæk med drikkeblære (medbring også gerne en ekstra slange mm)
  • Lygter til mountainbike og pandelampe
  • Skiftetøj, badetøj, toiletgrej, håndklæde
  • Praktisk tøj efter vejret og årstiden

Pris

2.295,-/pers.

Prisen er inklusiv alle måltider (fra aftensmad på ankomstdagen til og med frokost på afrejsedagen), drikkevarer (øl, vin, vand) og kaffe, overnatning i telte inkl. underlag samt overnatning i shelters (eller indendøre fra dag 2 til 3 – giv os meget gerne besked på forhånd, hvis I ønsker dette!), adgang til varmtvandsbassin og sauna samt guide under hele weekenden. 

Book Vildmarksweekend på MTB

Send os en Email