< Åben menu

MTB-weekend

1.-3. november 2019

Vores populære mountainbike weekend for ryttere på alle niveauer! Alle med interesse for MTB er velkomne, både nybegyndere, motionsryttere og eliteryttere. Vi har sammensat et program med både tekniktræning, ture på sporene, hygge og input til både indstilling af grej og fysisk-, teknisk- og mental træning.


Program

Programmet herunder er et eksempel på, hvordan weekenden i store træk kommer til at forløbe. Vi tilpasser altid programmet efter antal deltagere, vejret og skøre ideer :-). Samt opdaterer det med tidspunkter mm. når vi nærmer os weekenden.   

Fredag

  • Aftensmad.
  • Velkomst. Præsentation af instruktører og program for weekenden.

Lørdag

  • Værkstedshjælp.
  • Morgenmad.
  • Tekniktræning med forskellige temaer: Undervisningen foregår både på vores træningsbaner og i skoven. Holdene inddeles efter niveau
  • Frokost.
  • Tekniktræning med forskellige temaer: Undervisningen foregår primært i skoven.
  • Kaffe og kage: Herefter mulighed for et dyp i Vesterhavet, en tur rundt på sporet eller bare afslapning.
  • Aftensmad.
  • Workshop/foredrag: Eksempelvis: Basis mekanikerkursus, førstehjælpskursus, foredrag om træningsplanlægning, fokuspunkter, mentaltræning eller supplerende træning.

Søndag

  • Morgenyoga.
  • Morgenmad.
  • Ekstra tekniktræning på banen eller tur på egen hånd. Instruktørerne står klar på træningsbanen til at hjælpe med specifikke ønsker.
  • Frokost.

Priser i DKK for MTB weekenden

2 overnatninger i feriebolig alt inklusiv: 

DKK: 1430,-/person,-

Prisen er forudsat at man bor min. 3 pers. i en lejlighed (med to eller tre soverum). Er i 2 pers. og ønsker egen lejlighed er der et tillæg på 125,-/pers. 

Prisen er inklusiv helpension fra fredag aften til og med frokost søndag, undervisning med videre, linnedpakke med sengelinned og håndklæder samt overnatning i feriebolig i enkelt- eller dobbeltværelse i lejlighed med andre deltagere, på feriecentret eller på vores MTB camp 1,5 km fra selve feriecentret. Desuden fri adgang til faciliteter som privat MTB træningsområde, swimmingpool, fitnesscenter, cykelvask- og værksted med videre.

Book MTB weekend i november

Send os en Email