< Åben menu

MTB weekend

5.-7. juni 2020

Vores populære mountainbikeweekend for ryttere på alle niveauer! Weekenden her bliver dog lidt anderledes end du måske har været vant til for, vi har endnu flere aktiviteter på programmet! Det betyder ikke, at der er mindre fokus på MTB, men derimod, at vi håber du vil tage familien eller vennen, som måske også gerne vil ud og vandre, til yoga eller en tur i Vesterhavet. Vores mål er dermed at lave en weekend for hele familien eller venneflokken, hvor der bliver plads til forskelligheder – lige som vi kan lide det her i Slettestrand! Vi krydrer selvfølgelig det hele med god mad, hygge og fede spor!


Der er få pladser tilbage på weekenden!

Bliver weekenden til noget?

JA! Det gør den :-). Vi overholder selvfølgelig retningslinjer og krav fra myndighederne, så vi kommer til at dele os i hold á max 10 personer både ved aktiviteter og ved spisning.

Har du spørgsmål til eventet, er du velkommen til at kontakte Mette på mail: mmk@slettestrand.dk

Program

Fredag

Fra kl. 15.00: Ankomst og tjek ind.

Kl. 18.00-19.15: Aftensmad.
Efter maden er der velkomst og præsentation af instruktører og weekendens program.

Lørdag

8.00-8.30 Morgenjog.
Vi har et forslag til en rute på 3 eller 5 km, der kan vandres eller løbes. Ruten slutter ved stranden, hvor der er dukkert og morgenkaffe.  Aflever dit håndklæde i receptionen, så tager vi det med til stranden!

8.30: Morgendukkert i Vesterhavet.
Få en fantastisk start på dagen!

9.00-10.00: Morgenmad.

10.30-12.30: MTB kursus – to hold.
Vi inddeler i to hold. Vi har forberedt to temaer, der på hver sin måde har fokus på mountainbike, teknik og gode oplevelser. Vi tilpasser holdene efter deltagernes niveau og ønsker. Max 9 pladser pr. hold!

10.30-12.00: Flow yoga på stranden*.
I et dynamisk flow kommer vi igennem forskellige serier, såsom ”solhilsen” og ”kriger”.  Alle kan være med, og der kan forventes lidt sved på panden. Vi slutter af med en guidet afspænding. Husk varmt tøj! Max 9 pladser!

13.00-14.00: Frokost.

14.30-16.30: MTB kursus – ét hold.
Vi har fokus på mountainbike, teknik og gode oplevelser.  Max 9 pladser.

14.30-16.30: Guidet MTB tur – ét hold.
Vi holder os til grusvejene og de brede stier. Fokus er på de gode oplevelser og naturen. Max 9 pladser.

14.30-16.00: Power og restitutions yoga på stranden*.
Gennem dynamiske bevægelser laver vi forskellige øvelser med fokus på styrke. Vi afslutter med restitutionsøvelser og afspænding. Husk varmt tøj. Max 9 pladser.

14.30-16.30: Vandretur på den certificerede vandrerute Tranum-Fosdalen.
Vandreturen foregår på egen hånd og vi guider jer til, hvor ruten starter. Ruten er 11 km og løber af naturlige stier langs Lien-skrænten med fantastiske udsigtspunkter undervejs. 

16.30-19.00: Aftertrail og bålhygge i gården.

19.15-20.30: Aftensmad.

Efter mørkets frembrud: Lån en ravlygte i receptionen og gå ravjagt på stranden.

Søndag

8.00-8.30 Morgenjog.
Vi har et forslag til en rute på 3 eller 5 km, der kan vandres eller løbes. Ruten slutter ved stranden, hvor der er dukkert og morgenkaffe.  Aflever dit håndklæde i receptionen, så tager vi det med til stranden!

8.30: Morgendukkert i Vesterhavet. 
Få en fantastisk start på dagen!

9.00-10.00: Morgenmad

10.00-13.00: Guidet MTB tur til Langdalen og Fosdalen Plantage
Vi kører en guidet tur til områder øst for Slettestrand, hvor der ikke findes markerede MTB-spor. Turen er på 3 timer, da der er en smule transporttid på asfalt og grusvej. Turen er på 25-30 km. Undervejs køres der grusvej og skovstier.  Max 9 pladser.

10.30-12.30: Guidet MTB til Kollerup plantage.
Vi kører en guidet tur til det markerede spor i Kollerup plantage. Turen er på 18-22 km. Undervejs køres der grusvej og MTB-spor af blåt niveau. Max 9 pladser.

10.30-12.30: Vandretur og yoga i naturen.
Vi vandrer en tur i Svinkløv Plantage, hvor vi skal nyde naturen, roen og komme helt ned i gear. Undervejs laver vi yogaøvelser for at få krop og sind til at koble af. Max 9 pladser. 

13.00-14.00: Frokost.

*Ved dårligt vejr kan vi blive nødt til at aflyse yoga da vi grundet COVID-19 ikke må lave yoga indendørs. I det tilfælde erstatter vi yoga med en anden aktivitet!

Pris

1.545,-/pers.

Prisen er forudsat at man bor min. 3 pers. i en lejlighed (med to eller tre soverum). Er i 2 pers. og ønsker egen lejlighed eller er du én person og ønsker eget værelse. er der et tillæg på 150,-/pers. 

Prisen er inklusiv helpension fra fredag aften til og med frokost søndag, undervisning med videre, linnedpakke med sengelinned og håndklæder samt overnatning i feriebolig i enkelt- eller dobbeltværelse i lejlighed med andre deltagere, på feriecentret eller på vores MTB camp 1,5 km fra selve feriecentret. Desuden fri adgang til faciliteter som privat MTB træningsområde, swimmingpool, fitnesscenter, cykelvask- og værksted med videre.

Tilmelding

Vi har oprettet online tilmelding til alle vores events. det betyder også at vi nu beder dig om at betale det fulde beløb, når du tilmelder dig. Det har vi valgt at gøre fordi vi gerne vil bruge så lidt tid som muligt på administration og så meget tid som muligt på at lave en fed weekend til en rimelig pris – det håber vi I forstår! Melder du fra 30 dage før eventet, får du det fulde beløb retur! Bliver du forhindret i at deltage mindre end 30 dage før, står vi altid klar til at lave et gavekort på det fulde beløb! Er i en større gruppe som gerne vil reservere et antal pladser, men endnu ikke ved hvem og hvor mange i kommer, så er i velkomne til at kontakte Mette på mail: web@slettestrand.dk.

Der er få pladser tilbage på weekenden!

Tilmelding til MTB/aktiv weekend

Klik her