< Åben menu

MTB Kvindeweekend – sommer

30. august-1. september 2024

Vores absolut bedst-sælgende eventweekend i 2024! Kom og vær en del af det helt fantastiske fællesskab, der er på MTB kvindeweekend i Slettestrand.


Tilmeld dig MTB Kvindeweekend i Slettestrand!

En weekend der er skabt specielt til kvinder, der elsker mountainbike. I vores hyggelige, trygge og uformelle rammer kan vi give den gas på cyklerne, heppe på hinanden, fejrer vores successer og koble af i det bedste selskab

Sammen med vores erfarne og uddannede MTB-instruktører skal vi træne teknik, blive udfordret, grine og flytte vores grænser. Men vi skal også hygge, spise god mad og slappe af i varmtvandsbassinet eller i saunaen. Vi lægger stor vægt på fællesskab og samvær, hvor du vil have mulighed for at dele dine oplevelser med andre ligesindede kvinder, der deler din passion for mountainbike.

MTB Kvindeweekend i Slettestrand er en helhedsoplevelse, der kombinerer motion, naturoplevelser, samvær og afslapning. Så pak din cykel og tag dine veninder med til en fantastisk weekend, hvor du kan udvikle dig, hygge dig og få en masse fede MTB oplevelser i den fantastiske natur ved Vesterhavet.

DATOER 2024

Priser

Fra DKK 2.345,- pr. person

Prisen er forudsat at man bor min. 3 personer i en lejlighed (alle deltagere får eget soverum). Kommer I to personer og ønsker egen lejlighed er der et tillæg på 225,-/person.

** EARLY-BIRD TILBUD! **
Tilmeld dig senest d. 14/1 2024 og spar 15 % på ovenstående pris!​ Brug rabatkoden EARLYBIRD15.

Prisen er inklusive:

  • 2 overnatninger i feriebolig tæt på Vesterhavet
  • 6½ timers undervisning og guidede ture ved certificerede instruktører og guider.
  • Supplerende aktiviteter som morgentræning, yoga, saunagus, bålhygge eller hvad vi ellers får af gode idéer!
  • Alle måltider fra fredag aften til og med frokost søndag – lækre hjemmelavede måltider af sæsonens bedste lokale råvarer.
  • Fri adgang til alle faciliteter, herunder MTB teknikbane, varmtvandsbassin, sauna, træningsrum, cykelvask og -værksted med videre.
  • Forudbetalt el-forbrug, linnedpakke med sengelinned og håndklæder samt slut-rengøring.

Det er muligt at forlænge weekenden med en ekstra overnatning fra torsdag til fredag! Kontakt receptionen på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk for booking.

Har du et gavekort til Feriecenter Slettestrand?

Du kan sagtens bruge dit gavekort til online tilmelding af et eller flere events. Inden du tilmelder dig, skal vi bede dig kontakte os på mail@slettestrand.dk med dit gavekort ID – så sender vi dig instruktioner om, hvordan du anvender dit gavekort!

Praktisk information

Program

Programmet er vejledende – vi laver det endelige program ca. 1-2 uger før eventet. Program og praktisk info sendes på mail til alle deltagere forud for eventet.

Fredag
Fra 15.00: Tjek ind.
18.00-20.00: Aftensmad
20.00-21.00: Introduktion til weekendens program, præsentation af instruktører og et lille inspirationsoplæg.

Lørdag
8.00-10.00: Morgenmad.
9.30-12.00: Tekniktræning inddelt i hold.
12.00-14.00: Frokost.
14.00-16.00: Guidet tur eller mulighed for mere tekniktræning. Vi inddeler i hold, så der er noget for alle!
16.00-18.00: Kaffe, kage og tid til afslapning eller en tur i Havbadehuset.
18.00-20.00: Spisning, hygge og aftertrail

Søndag
7.30-8.15: Morgenyoga.
8.00-10.00: Morgenmad.
10.00-12.00: Workshop på teknikbanen og mulighed for tur på sporene på egen hånd.
12.00-14.00: Frokost og tak for en fantastisk weekend!

Tilmelding til MTB kvindeweekend

Klik her

Afbestillingsbetingelser

  • Sker afbestilling mere end 30 dage før ankomstdato betales DKK 300 pr. lejlighed i gebyr.
  • Sker afbestilling mellem 30 og 2 dage før ankomstdato betales 50% af opholdets fulde pris.
  • Sker afbestilling mindre end 48 timer før ankomstdato betales opholdets fulde pris.

Inspirationsbilleder fra MTB kvindeweekend 2022

Se flere billeder fra weekenden på vores Facebook side

Fotokredit: Kristian Skjødt