< Åben menu

Gravel weekend

4.-6. marts 2022

Som noget helt nyt i 2022 har vi kastet os ud i at lave en gravel weekend! Vi trækker på de bedste elementer fra vores MTB weekend, men vi skal selvfølgelig ud på de smalle dæk og køre en masse kilometer i vores fantastiske natur. Der vil både blive mulighed for nogle regulære langture og nogle kortere ture, hvor alle kan være med. Vi skal bo på Feriecenteret, spise god, hjemmelavet mad og vi har også en gang øl- eller vinsmagning i støbeskeen… Eneste krav er, at du har en gravel-cykel og er klar på trætte ben og åndeløse udsigter!


Program

Programmet er vejledende – vi laver det endelige program ca. en måned før eventet. Program og praktisk info sendes på mail til alle deltagere forud for eventet. 

Fredag

Fra kl. 15.00: Tjek ind.

18.00-19.30: Aftensmad.

19.30: Velkomst og præsentation af guider og weekendens program.
Herefter et inspirationsforedrag om eventyr på de smalle dæk. 

Lørdag

8.00-10.00: Morgenmad.

Fra kl. 10.00: Guidet langtur opdelt efter niveau.
Vi skal vestpå og kommer omkring nogle af de smukkeste og vildeste egne kongeriget byder på; Bulbjerg, V. Thorup Plantage, Østerild, Klim og en masse andet skønt er i vores tanker. Nogle er måske afsted hele dagen og tager frokosten i det fri mens andre tager frokosten hjemme på Feriecenteret. Vi tilpasser efter vejret, deltagernes ønsker og dagsformen. 

16.30: kaffe og kage ved brændeovnen.

17.00-18.30: Tur i varmtvandsbassin og sauna.

19.00-20.00: Aftensmad.

20.00-?: Aftertrail, hygge og andre sjove påhit…

Søndag

8.00-10.00: Morgenmad.

10.00-12.00: Guidet tur opdelt efter niveau.
Vi peger snuden nordøst på og besøger bronzealderhøje på vejen, dybe dale og vindblæste sletter. Vi skal omkring det kuperede terræn i Langdalen plantage inden vi lander tilbage i Slettestrand til frokostbuffet og afslutningen på weekenden.

12.00: Frokost og tak for en fantastisk weekend.

Pris

Pris i DKK for Gravel weekend i Slettestrand:

2050,-/person,- + 15,- i tilmeldingsgebyr. 

Prisen er forudsat at man bor min. 3 pers. i en lejlighed (med to eller tre soverum). Ønsker du eget værelse eller er i to personer og ønsker egen lejlighed er der et tillæg på 250,-/pers. 

Inkluderet i prisen er

  • To overnatninger i feriebolig inkl. el-forbrug, linnedpakke inkl. håndklæder og slut-rengøring.
  • Alle måltider fra fredag aften til og med frokost søndag – lækker hjemmelavet mad af bl.a. økologiske – og lokale råvarer.
  • Guidede ture ved certificerede instruktører og guider. Derudover andre festlige indslag som for eksempel saunagus, bålhygge, foredrag, spisning i Madsmedjen eller hvad vi ellers får af gode ideer!
  • Fri adgang til alle faciliteter som teknikbane, varmtvandsbassin, sauna, træningsrum, cykelvask- og værksted med videre.

Det er muligt at forlænge weekenden med en ekstra overnatning fra torsdag til fredag! Kontakt Mette på mmk@slettestrand.dk for reservation.

Tilmelding til gravel weekend

Klik her

Afbestillingsbetingelser

Sker afbestilling mere end 30 dage før ankomstdato betales DKK 300 pr. lejlighed i gebyr.
Sker afbestilling mellem 30 og 2 dage før ankomstdato betales 50% af opholdets fulde pris.
Sker afbestilling mindre end 48 timer før ankomstdato betales opholdets fulde pris.