< Åben menu

Heidi Dietz

Heidi er fast MTB instruktør og underviser både i teknikkurser og instruktørkurser. Hun har et stort talent for at lære fra sig og har mange års erfaring med at undervise i MTB. Derudover er hun uddannet coach og er rigtig god til at tage højde for alle aspekter i sin undervisning.

Heidi har kørt MTB siden 2011, og selvom hun først blev ansat hos os i 2017, er hun løbende uddannet under Esben Kronborgs vinger og har i mange år været en rigtig god ven af huset.

Når man møder Heidi, er man slet ikke i tvivl om, at hun brænder for at undervise! Hun har tidligere undervist i DGI-regi, i forskellige cykelklubber, i private firmaer, i UngAalborg og på Aalborg Sportshøjskole. Derudover er hun uddannet Outdoor Leader fra Aalborg Sportshøjskole, herunder også Proaktivist (som er en teambuildingsuddannelse), samt Idrætscoach. Heidi bruger den coachende tilgang i sin undervisning og tilbyder også coachingsamtaler.

I sin fritid deltager Heidi i både motions- og licensløb herhjemme og i udlandet – især de længere løb såsom maraton, 12 og 24 timers – samt etapeløb, er blandt Heidis favorit løb.

Udover at undervise i MTB er Heidi også yogainstruktør, og hun har særlig fokus på cykelryttere med de skavanker og udfordringer disse typisk har. Heidi underviser også i yoga hos os, og det kan i dén grad anbefales – hvad enten man cykler eller ej!

Sponsorer

Santa Cruz Bicycles

Trimtex