< Åben menu

Påskeløbet 2016

20. marts 2016

Traditionen tro byder vi endnu engang velkommen til vores populære Påskeløb. Løbet køres på en omgang af det markerede spor i Svinkløv Plantage og som altid skal det nok blive en både sjov og hård omgang! Vi får igen i år besøg af en masse nordmænd, så der skal nok blive konkurrence til de hurtige danskere. Løbet arrangeres i samarbejde med den lokale klub, Hjortdal MTB. Derudover går en del af overskuddet til Slettestrand Trailbuilder Laug. Der vil være fede sponsorpræmier fra Santa Cruz Bicycles og Pure Power Sports Nutrition. Vi håber, at du vil være med til et hyggeligt, fedt og uhøjtideligt race – med masser af flow!


Resultater 2016

Start og mål

Feriecenter Slettestrand
Slettestrandvej 140
9690 Fjerritslev

Klasser

Herre – Start kl. 11:00
H40 (Fødselsår 1976 eller tidligere) – Start kl. 11:00
Dame – Start kl. 11:00
D40 (Fødselsår 1976 eller tidligere) – Start kl. 11:00
Ungdom drenge U16 (Fødselsår 2001 – 2003) – Start kl. 11:00
Ungdom piger U16 (Fødselsår 2001 – 2003) – Start kl. 11:00

Børn U13 (Fødselsår 2004 eller senere) – Start kl. 11:05

Børn U13 kører på en reduceret udgave af ruten (ca. 10 km)
Forventet vindertid i herre: 60 min.
Gennemsnitlig køretid i herre: 1time og 20min
Opstilling ved start i samme rækkefølge som angivet ovenfor.

Program

Kl. 09:00: Indskrivning åbner (alle numre skal være hentet senest kl. 10:30)
Kl. 11:00: Start Ungdom drenge U16, Ungdom piger U16, Herre, Dame, H40, D40
Kl. 11:05: Start Børn U13
Kl. 13:15: Præmieoverrækkelse på Feriecenter Slettestrand

Startgebyr

Ungdom drenge U16, Ungdom piger U16: 105 kr.
Herre, Dame, H40, D40: 125 kr.
Børn U13: 50 kr

Dertil kommer 24 kr til DGI for administration og tidtagning.

Tilmeldingsgebyret er eksklusiv frokost søndag og lørdag, da mange af deltagerne i forvejen, som en del af opholdet på Feriecenter Slettestrand, allerede har betalt for dette. Ønskes frokost, kan dette bestilles på telefon +45 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk til DKK 115,-/person ekskl. drikkevarer. 

Alle ovennævnte beløb er inkl. moms.

Frokostbuffet kræver bordbestilling.

Tidtagning

Vi kører med chip tidtagning fra Lap.io og DGI. For at kunne deltage skal du derfor enten have din egen chip (der kan stå både Trumin, KatanaIII og Lap.io på) eller du kan låne en til løbet. Hvis du gerne vil låne en, skal vi have et depositum på 100 kr som du skal medbringe kontant. Dem får du naturligvis tilbage efter løbet. Hvis du allerede har en chip, så skal du indtaste dit chipnummer ifbm. indskrivningen.

Hvis nu du ikke lige kunne finde chippen da du skulle tilmelde dig, så pakker vi og klargører en lånechip til dig. Ellers går tidtagningen helt i koks. Så skal du altså 1) låne en chip 2) betale depositum 3) køre med den pågældende chip under løbet og 4) aflevere den tilbage igen. Der er IKKE mulighed for at få ændret chipnummer på dagen.

Når du kører med chippen skal den sættes fast med strips eller piberensere på din højre sko. Du må ikke sætte den på cyklen, putte den i strømpen eller ned i lommen. Den skal sidde på din højre sko og du må ikke køre med skoovertræk ud over.

Regler

  • Der køres på eget ansvar
  • Der køres efter en kombination af de permanente markeringer og pile opsat til løbet
  • Der tages hensyn til både andre deltagere og andre brugere af området
  • Under konkurrencerne vil skoven ikke være lukket for andre brugere af sporene
  • Der tages forbehold for ændringer
  • Ruterne kan som følge af vejret eller skovarbejde blive ændret i forhold til det beskrevne
  • Der vil være rutevagter på udvalgte steder
  • Der køres altid med hjelm
  • Alt affald tages med tilbage til målområdet!
  • Ved uheld, der kræver hjælp, kontaktes løbsledelsen på +45 30 74 0778 (Esben Kronborg).

Se resultater fra 2015 her!